Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Green Nordic Hub ApS
Skriv med hjertet
Enghavegårdsvej 27 Nørre Herlev
3400 Hillerød
TLF: +45 2485 1007
CVR: 38873687

Betaling og priser
Green Nordic Hub ApS modtager online betalinger med Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Mobilepay Online, Visa Electron, Maestro. Alle priser er i danske kroner inkl. moms. Du modtager straks efter købet en kvittering på mail til den opgivne mailadresse. 

Autorisering på debitkort
Ved debit kort, vil du kunne se at pengene er reserveret på din konto og at dit rådighedsbeløb vil her stå som værende mindre..Annullerer du eller webshoppen efterfølgende din ordre, så kan webshoppen ikke hæve pengene, men reservationen vil fortsat gælde i en periode. Bemærk at kun din bank (eller kortudsteder) vil kunne ophæve reservationen.

Autorisering på kreditkort
Pengene vil først hæves fra din konto og fremgå af dit overblik når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre. Det vil ske i samme øjeblik transaktionen er gået igennem og du har modtaget en bekræftelsesemail for din tilmelding på kontoen.

Green Nordic Hub ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Green Nordic Hub ApS’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Ydelser
Skriv med hjertet udbyder salg af kurser i flowskrivning:

  • Flowskrivningskursus både online på zoom og ved fysisk fremmøde. Kurserne er af en varighed af 10 timer fordelt over 5 mødegange a hver to timer enten ved fysik fremmøde på adressen (specificeret på hjemmesiden og i bekræftelsesemailen eller på Zoom – link til sessionen fremsendes dagen før). Man køber et kursus for en given periode. Hvert kursus har en række mødedatoer og tidspunkter tilknyttet, som er anført på hjemmesiden og desuden bekræftes i modtagelsesmailen i forbindelse med køb.

  • Skriv i naturen. Dette kursus forløber over en mødegang i ca. 4 timer. Dato og tidspunkt vælges ved køb af dette arrangement og adressen står både på hjemmesiden og i bekræftelsesemailen i forbindelse ved købet.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke digitale produkter i webshoppen

Levering af indhold
Foregår på de anviste tidspunkter og dage for hvert kursus.

Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på kurser købt på hjemmesiden med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Den 14 dags periode starter den dag hvor kurset er købt. Dit ønske om fortrydelsesret skal være os i hænde senest 14 dage efter køb. Dog kan man senest fortryde 14 dage før kursusstart. Efter kursusstart kan kurset ikke refunderes uanset hvornår det er købt. 

Ønske om brug af fortrydelsesret skal gives sendes på mail hh@skrivmedhjertet.dk. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret.

Skulle du blive forhindret i at deltage på det tilmeldte kursus, kan du blive overflyttet til et senere kursus, hvis dette er muligt.

Aflysning og refusion ved aflysning
Ved færre tilmeldinger end angivne minimumsdeltagelse til et kursus eller ved sygdom forbeholder vi os ret til at aflyse kurset eller flytte det til et andet tidspunkt. I tilfælde af aflysning af et helt kursus på foranledning af Skriv med hjertet refunderes det betalte kursusbeløb inden for 8 hverdage. Hvis det drejer sig om en sygdom en enkelt kursusdag fra Skriv med hjertets side, vil en ny dato tilbydes. Det er ikke muligt at få refunderet og altså modtage tilbagebetaling på grund af dette. Skriv med hjertet er ikke erstatningspligtig for eventuelle udgifter, der er tilført kursisten i forbindelse med en aflysning.

Kunde- & Privatlivspolitik
Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Green Nordic Hub ApS, har vi brug for følgende oplysninger:

. Navn
. Adresse
. Telefonnummer
. E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Green Nordic Hub ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for Green Nordic Hub ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige i Green Nordic Hub ApS er: Helene Hjortlund

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Green Nordic Hub ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til hh@skrivmedhjertet.dk.

Cookies
På skrivmedhjertet.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på skrivmedhjertet.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Green Nordic Hub ApS’s hjemmeside.

Forbrugerbeskyttelse
Læs mere om din beskyttelse som forbruger når du køber via en PensoPay betalingsløsning: https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/

Klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her:

http://ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse hh@skrivmedhjertet.dk

Scroll to Top

5 genveje til dit skriveflow

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få fem genveje, der kan hjælpe dig til at komme i skriveflow her og nu!  Det koster 0 kr.

Når du  skriver dig op til min mailingliste, får du desuden masser af inspirerende viden, skriveøvelser og tips – samt ikke mindst gode tilbud!

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.